Lejebestemmelser for udlejning af gæstelejligheden
Gæstelejligheden drives af frivillige beboere, som gør det bedste, de kan, så medbeboere kan nyde billig overnatning til gæster.
Skulle noget glippe, kan hverken bestyrelsen, ejerforeningen eller frivillige drages til ansvar.
Hvem kan leje
Udlejning kan kun ske til ejere af lejlighed i Nordlyset. Ejere kan booke lejligheden, så familie og venner kan benytte den. Det er ikke tilladt fremleje med henblik på egen indtjening.
Pris
Prisen er 300 kr. pr. dag for leje af lejligheden. Betalingen er bindende, der er således ingen fortrydelsesret. Aflysning eller ændring er ikke muligt. Er man forhindret i at benytte sin bookede periode, er man velkommen til at selv arrange med en anden ejer i Nordlyset, at de overtager bookingen.
Udlejningsperiode
Lejligheden kan maksimalt udlejes i syv sammenhængende dage. Der er ingen minimum udlejningsperiode. Gæstelejligheden må maksimalt udlejes til én lejlighed 3 uger per år. Dvs. at selv om en lejlighed har to ejere, må gæstelejligheden ikke lejes mere end 3 uger per år.
Antal overnattende
I lejligheden er der en dobbeltseng til to personer samt en sammenklappelig barneseng (i skabet v indgangen). Der forefindes også to dyner og to hovedpuder. Det er tilladt, at der overnatter mere end to personer i lejligheden, men i så fald skal lejer selv sørge for luftmadras eller lignende. Sengetøj, håndklæder, toiletpapir m.v. skal lejer selv medbringe.
Booking
Booking af lejligheden foregår via www.efnordlyset.dk. Det afregnes ved booking med betalingskort.
Der kan benyttes følgende betalingskort:


Udlevering af nøgler
Nøglerne udleveres i ejers postkasse inden kl 12 på dagen for lejemålets begyndelse. Nøglerne skal returneres inden kl 12 på dagen hvor lejemålet afsluttes. Nøglerne returneres altid til Iben Danielsens postkasse (Amerika Plads 24B 5. sal dør 3), med mindre andet er aftalt.
Ordensregler
Lejer sørger for at lejligheden er grundigt rengjort ved lejemålets ophør. Diverse rengøringsartikler forefindes i lejligheden. Orienter Iben Danielsen, hvis der mangler rengøringsmidler eller remedier.
Overtager man en lejlighed der ikke er rengjort, skal man straks henvende sig til tidligere lejer eller Iben Danielsen med henblik på udbedring. Facebook bør ikke benyttes til klager eller henvendelser.
Såfremt der sker skader på gæstelejligheden eller dens inventar vil E/F Nordlyset forlange at lejer betaler for udbedring af disse skader.
Sanktioner
Ved brud på ovenstående bestemmelser kan bestyrelsen beslutte at fratage en ejer muligheden for at leje gæstelejligheden i en given periode. Yderligere kan bestyrelsen pålægge et rengøringsgebyr på minimum 500 kr.
Kontakt
Ved yderligere spørgsmål, kontakt da Iben Danielsen på, email: iben@reliefpresse.dk eller telefon 20 13 80 58

